Jeg arbejder især med ”Kreativ personaleudvikling” for personalet i
daginstitutioner og på SFO, men tilbyder også teambuildingskurser på andre
virksomheder, hvor der er brug for den kreative tilgang som supplement til
logikken, og hvor det at være sammen på en ny måde vil kunne tilføre
arbejdspladsen et vigtigt element.
Kreativ personaleudvikling hvor coaching, kunstterapi og mangeårigt kendskab til
den pædagogiske verden samles under ét er meget givende og kan skabe forandring på
flere niveauer lige fra omgivelser, måder at gøre tingene på til værdier,
overbevisninger og visioner.
Ved at arbejde med personalets kreative sider opstår nye måder at være sammen
på og at se sig selv og hinanden på, nye måder at udfylde arbejdsrollen på.
Hvis værdier og fælles værdier kun forbliver ord, sker der ingen forandring.
Det gør der når ordene kombineres med et billedligt udtryk, for så ved vi, hvad
vi taler om.